Spinnefiskeri i Danmark

Her i Danmark er spinnefiskeri efter havørreder virkeligt blevet in. Der har altid været gang i lystfiskeriet langs de Danske kyster. Men i de sidste 10-15 år er antallet af nye lyst- og sportsfiskere eksploderet. Hvorfor? Det er der flere grunde til.

En af de største grunde til den øgede opmærksomhed på fiskeri efter havørreder er at bestanden af fisk er røget helt i vejret. Overalt i landet er åer blevet selvproducerende af havørred yngel og det er i den grad med til at øge bestanden langs de Danske kyster og i de dybe fjorde.

Noget andet er diversiteten af fiskeriet. De fleste, der ikke fisker endnu, tror at når man fisker så sidder man i en stol og kigger på en prop ude i vandet. Og man fanger sikkert ingen ting. Men sandheden er faktisk at man kan nørde langt ned i fiskeriet og grejet til dette. Og det gør at det bare er blevet sjovere og mere spænende at fiske efter havørreder i Danmark.

Hvad er spinnefiskeri

Spinnefiskeri er en fiskemetode hvorpå man, man helt lavpraktisk, kaster ud og haler ind. Men her er der mange muligheder for at optimere og forbedre sit fiskeri. Så chancen for hug og landet fisk er større end man skulle tro.

Spinnestang, hjul og line er her sekundære faktorer. I sin helhed gælder det om at få kastet sit agn derhen hvor man enten har set en fisk eller tror der er en fisk der jager byttedyr. Det kan lade sig gøre med næsten alle stænger, hjul og line. Selvfølge kan og bør man optimere grejet til formålet for at få den bedste oplevelse med fiskeriet.

Det essentielle ved spinnefiskeri er at præsentere det rigtige agn på den rigtige måde for en jagende fisk som får den til at hugge. Det er sikkert nemmere sagt end gjort, men det lader sig gøre med list, viden og gå på mod.

Spinnefiskeri på kysten

Spinnefiskeri på kysten

Viden om spinnefiskeri efter havørreder på kysten får man ved at prøve sig frem. Der findes tusindvis af teknikker som er dikteret at de såkaldte fiske-guruer, men disse teknikker ændrer sig år for år. Så om der findes en enkelt teknik til sikker succes vides med sikkerhed ikke.

Hvis man skulle gå helt back-to-basic med fiskeriet på kysten, så skulle første tip være at gå langsomt frem. Affisk alle de steder du vader hen, inden du vader afsted. Der kan så fisk alle steder, hvor der er byttedyr, og man bliver tit overrasket over hvor og hvordan hugget falder. 

Et andet tip skulle være at læse kysten og prøve at forstå hvordan bunden arter sig det pågældende sted. Det kan være man skal fiske stykket et par gange for at have et godt indtryk af hvor fiskene står. 

En tredje ting er at prøve nye pladser af tit. Havørreder går tit i stimer. Især i de kolde måneder. Rammer man ind i en stime fisk på den åbne kyst kan man være næsten 100% sikker på at man finder dem igen på samme sted ugen efter. 

Desuden er nulture trælse, og ved at opsøge mere vand er chancen for fisk større. 

Grej til spinnefiskeri på kysten

 Som skrevet tidligere er grejet egentlig sekundært. Det primære er at der er fisk på pladsen man fisker på og at de vil hugge. Men der findes nu ikke noget værre end at føle at det grej man står med ikke egner sig til fiskeriet man er i gang med. Desuden højner det fiskemoralen at stå med noget grej man selv tror på. Det betyder at man kan fokusere på fiskeriet i stedet for at tænke på om det man står med duer.

Et godt tip herfra skal være at man fisker bedst med en let stang på godt 9-10 fod og et hjul i størrelse 2500 – 3000 med god linekapacitet samt en fletline i størrelse 0,12 til 0,15 mm.

For mange lyst- og sportsfiskere går der religion i grej valget, men man  behøver ikke bruge en bondegård på grej for at fange en havørred på kysten. Man kan i mange online butikker finde en rigtig fin stang til formålet.

Spinnestangen

Hvis man skulle anbefale en god stang og et godt hjul med den rigtige line, så ville valget, til en start, være en Shimano Speedmaster DX på 9 fod og med en kastevægt på 7-28 gram. Her får du en stang der har den rette rygrad til at kunne give et godt modhug og samtidig til at kunne præsentere din agn lige der hvor du vil have den til.

Spinnehjulet

Som hjulvalg skulle det være et hjul der holder, med et godt lineoplæg og få dele der kan blive slidt op eller gå i stykker. Penn Battle 2 størrelse 2500 klarer opgaven. Den har den perfekte udveksling og holder både til det saltholdige vand samt kulde og frost.

Fiskeline til spinnefiskeri

Linen er en videnskab, men du behøver ikke nørde for meget i det. Jeg vil dog anbefale en fletline frem for en nylonline. Den ene grund er at nylonlinen bliver mør, så den holder ikke evigt, og det er først når man har den store fisk på krogen at man indser at linen er for gammel og skal skiftes ud. Den anden grund er at fletline ikke er elastisk i modsætning til nylonlinen. Det gør at du kan mærke selv de mindste hug fra en jagende havørred.

Valget til linen vil helt klart være Berkley Fireline Ultra 8 i en størrelse 0,12 eller 0,15. Den fås i flere farver. Hvis du alligevel er i tvivl om valget af line så spørg din grejpusher til råds.

Hvad angår det der skal for enden af linen er her også et kæmpe udvalg. Men her er tippet at starte ud med noget der har fanget i mange år og helt sikkert også gør det nu. Nemlig et fiskelignende blink på 10 til 18 gram. Det bliver ikke meget nemmere end det.

Det er så her man skal vælge hvilken blink man bruge til fiskeriet den pågældende dag på den udvalgte plads. Men her her du et par tommelfingerregler du kan følge.

Vinterfiskeri efter havørreder

Havørrederne bliver lidt zombie-agtige. De holder sig i større eller mindre flokke og bruger ikke så meget energi på at jage eller tage føde til sig. Det kan godt være en svær tid at fiske havørreder i men finder du en stime er der stadig mulighed for fisk.

Vælg skrappe og lyse farver og vælg et blink der kan fiskes langsomt. De skrappe farver skal nok trigger havørrederne, men de gider ikke bevæge sig for at jage, så de skal have det hele serveret lige foran dem.

Forårfiskeriet

Vandet er stadig halvkoldt, men et par dage med sol og stille vejr, kan sagtens få graderne op med 2-3 stykker. Så det er her tingene forandrer sig i forhold til de kolde vintermåneder hvor havørrederne er sløve og nærmest i dvalelignende tilstande.

Du kan nu stadig god holde dig til de skrappe farver men nu må du gerne speede lidt op for hastigheden for blinket. Solen og varmen har nemlig fået gang i havørreden så den igen er en hurtig og nådesløs jagt maskine. Om foråret kan man opleve eksplosions-agtige hug fra de sultne havørreder langs kysten.

Sommer og efterår

I sommer månederne er der enormt mange fødeemner i vandet langs kysten og ikke mindst i fjordene. Det kan godt gøre fiskeriet lidt vanskeligt. Fiskene har spist og spist siden vandet blev varmere og de er blevet meget mere kræsne.

Af en eller anden grund kan blink med farverne brun, sort og især rød trigge havørrederne. Så det er det der skal til på denne årstid.

Helt hen i efteråret er det gerne denne kombination der virker så prøv dig frem.

Når vandet bliver betydeligt koldere hen i oktober og november kan du med fordel gå tilbage til de skrappe farver og samtidig sætte farten lidt ned på indspinningen.

Et rigtig godt agn til alle sæsoner er Seeker gennemløber fra Savage Gear. Det kan fiskes langsomt men bliver også under overfladen ved speedspin. Det uden roterer blinket bed spinstop og tit falder hugget lige der hvor man optager indspinningen igen.

Bombarda fiskeri på kysten

En anden form for spinnefiskeri kaldes bombarda fiskeri. Dette er en form for fluefiskeri men med spinnestang.

Det være sig en meget effektiv form for fiskeri og man kan med fluen virkeligt få dækket en mase vand på relativt kort tid.

Læs mere om bombarda fiskeri på kysten her

Flue fiskeri efter havørreder på kysten

Vær en af de første til at modtage alle de nye havørred hotspots i din indbakke.

Vi spammer dig ikke hele tiden med alt muligt skrammel. Vi vil bare gerne holde kontakten...

You have Successfully Subscribed!